Fordele ved erhvervsleasing gennem Djurslands Bank
Står du med et behov for udskiftning, opgradering eller overvejer du et helt nyt forretningsområde, hvor der er en anlægsinvestering, så er leasing en oplagt mulighed. En af fordelene er, at du har dialogen med den rådgiver i banken, som du kender i forvejen.
- Vi kender dig og din virksomhed og kan derfor hjælpe med at finde de bedste løsninger til sammensætning af virksomhedens finansiering:
- Førstegangsydelse der beskytter din likviditet og er afstemt med dine muligheder for skattefradrag.
- Leasingydelser der balancerer i forhold til aktivets indtjeningsevne og dine øvrige investeringsplaner.
- Du skal kun tale med én rådgiver om al finansiering, uanset om det er et vækstscenarie, eller der er behov for ændringer/lempelser i perioder med svingende omsætning.
- Djurslands Bank er uafhængig af importør/mærker. Du får derfor stor frihed og råderum og kan frit vælge leverandør.
- Fleksibel leasingramme med løbende mulighed for at lave udskiftninger. Det betyder, at din virksomhed altid har den kapacitet til rådighed, som den behøver.
- Samler du al din finansiering, giver det et større overblik samt flere muligheder.
Fordele ved erhvervsleasing:
Frigør likviditet
Med leasing frigøres likviditet frem for at binde den i et lån/køb. Denne likviditet kan f.eks. bruges på mere værdiskabende køb eller ansættelse af mere mandskab.
Fuld brugsret
Du har fuld brugsret til det leasede udstyr og mulighed for udskiftning af udstyr.
Intet momsudlæg
Din virksomhed har intet momsudlæg af anskaffelsessummen, da vi afregner leverandøren inkl. moms. Du betaler kun moms af dine leasingydelser, som også er fuld fradragsberettiget i jeres momsregnskab.
Skattefradrag
Hele leasingydelsen kan trækkes fra i skat, da det er en driftsomkostning.
Få omkostninger
Der er ingen omkostninger til tinglysnings – eller stempelafgifter og kun en lille udgift til et dokumentoprettelsesgebyr.
Fleksibilitet
Leasing er en fleksibel finansieringsform og med en fast, månedlig ydelse, der tilpasses din virksomhed, får du større sikkerhed i budgettet i mange år frem.
Frihed
Du bestemmer selv hvilket mærke og udstyr, du vil lease. Vi er som bank uafhængige af leverandører. Ønsker du at lease en varebil, har du også adgang til flådepriser fra bilimportører.