1. kvartalsrapport 2019

Tilfredsstillende resultat før skat på 29,9 mio. kr.

Bankens ledelse vurderer generelt de realiserede resultater i kvartalet som meget tilfredsstillende.
Resultatet før skat forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 11,4% p.a., hvilket anses for meget tilfredsstillende i det nuværende nulrentemiljø.

  • Basisresultat (resultat før nedskrivninger på udlån, kursreguleringer og skat på 15,9 mio. kr.
  • Nedskrivninger på udlån m.v. udgør en indtægt på 4,7 mio. kr.
  • Kursreguleringer 9,3 mio. kr. som følge af positive kursreguleringer af sektoraktier samt et gunstigt investormarked i 1. kvartal.
  • Bankens balance pr. 31. marts 2019 udgør 9.530 mio. kr. og er steget med 751 mio. kr. i forhold til samme tidspunkt i 2018, svarende til en stigning på 8,6%.
  • Vækst i udlån fra ultimo marts 2018 til ultimo marts 2019 på 1,1%.
    Fald i gennemsnitlig udlån før nedskrivninger på 3,8%.
  • Vækst i indlån fra ultimo marts 2018 til ultimo marts 2019 på 8,4%.
    Vækst i gennemsnitlig indlån på 5,0%.
  • Solvens på 17,2% - regulatoriske kapitalkrav opgjort til 13,4% svarende til en overdækning på 3,8%.
  • Fastholder resultatforventningen til årets resultat før skat i niveauet 75-90 mio. kr.

For uddybende kommentarer henvises til kvartalsrapporten.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til bankdirektør Lars Møller Kristensen på telefon 86303149.