Apple Pay kommer snart til Djurslands Bank

Nu kan du meget snart få Apple Pay i Djurslands Bank. Vi kender ikke den nøjagtige lanceringsdato endnu, men vi informerer på bankens forskellige kanaler, lige så snart datoen ligger fast.

Apple Pay tilbyder en nem og sikker måde at betale på via iPhone, iPad, Apple Watch og Mac – og er et alternativ til andre former for digitale betalingsløsninger.